AGORA

AGORA papsøjler foran Kulturhuset i Randers

AGORA

Projekt: Agora - biblioteket i midten af demokratiet
Projektperiode: 2023-2025

Projekt ’AGORA - biblioteket i midten af demokratiet’ har været et samarbejdsprojekt mellem otte biblioteker i Region Midt: Herning (projektledelse), Viborg, Horsens, Silkeborg, Favrskov, Aarhus, Randers og Skive. Projektet forløb over to år (2023-2025) og var støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Gennem afholdelse af forskellige arrangementer, har man gennem projektperioden undersøgt, hvordan biblioteket fungerer som et demokratisk rum, og hvordan biblioteket kan være med til at styrke borgernes demokratiske deltagelse på en inkluderende måde, som understøtter lige adgang og en oplevelse af medindflydelse. Projektet har stået på to ben: Et bredt lokalt forankret praksisspor og et fælles formidlings- og udviklingsspor, der tilsammen har haft til formål at forløse det store potentiale, der ligger hos folkebibliotekerne.

Er du interesseret i at høre mere, eller har du lyst til at samarbejde om et arrangement, kan du henvende dig til kulturformidler Inger Nygaard Kaad, ink@randersbib.dk

Du kan læse mere, og tilmelde dig AGORA afslutningskonferencen mandag 4. maj 2026 på linket herunder. Konferencen foregår på Godsbanen i Aarhus.